← Arbejde

Case 14 · Live

Et badeværelsesgulv, der selv læser elprisen

Gulvet på mit badeværelse har elvarme, er flisebelagt og ligger på 10 cm beton. Beton holder på varmen i timevis, så hvorfor varme det op, når strømmen er dyr? Jeg koblede termostaten på Home Assistant på en lille hjemmeserver og lod timeprisen på strøm bestemme, hvornår gulvet varmer op, og hvornår det klarer sig på den lagrede varme.

Se videoen

Problemet

Et flisegulv på 10 cm beton er et langsomt og tungt varmebatteri. De fleste termostater behandler det som en lampe med timer: varmt på ét tidspunkt, koldere på et andet og ingen anelse om, hvad strømmen koster i det øjeblik.

Spotprisen følger ikke en timer. En dag i starten af oktober gik den fra omkring 0,19 kr./kWh ved middagstid til 1,33 i morgenmyldretiden. Et gulv, der kan holde på varmen i timevis, behøver ikke at blive varmet op på det dårligst tænkelige tidspunkt.

Med 1.200 W og cirka 70 kWh om måneden ændrer det her ikke et husholdningsbudget. Det er helt fint. Det er et lille, afgrænset system, som er sikkert at eksperimentere med, og det interessante er, om logikken holder. Det er også et lille eksempel på idéen bag Software as I Want It: I stedet for at vente på, at en app tilbyder prisstyring, beskriver man, hvad gulvet skal gøre, og bygger det.

Beslutningerne

Start med data, ikke med et rundt tal. Mit eget udgangspunkt var, at 2 kr./kWh er dyrt. Prissensorens højeste værdi den dag var 1,86, og dagen efter toppede prisen på 1,33. En grænse på 2 ville aldrig være blevet udløst, og automatiseringen ville have gjort ingenting uden at sige det. I den første test er "billig" 1,00 kr./kWh eller derunder, og "dyr" er 1,25 eller derover.

Tre trin i stedet for tænd og sluk. Billig strøm sætter gulvets måltemperatur til 27 °C, mellempris til 22 °C og dyr strøm til 15 °C. Det er betonen, der gør det egentlige arbejde ind imellem.

Timegennemsnit i stedet for kvarterspriser. Hvis termostaten skulle reagere på hver eneste kvarterspris, ville den blive nervøs. Gennemsnittet for den aktuelle time holder den rolig.

Et sikkerhedsnet mod fugt. En aggressiv nedkøling kan efterlade et badeværelsesgulv koldt og fugtigt. Hvis gulvet kommer under 17 °C, tilsidesætter automatiseringen prisen og bringer det op på 19 °C igen. Den beskytter bygningen, før den beskytter budgettet.

Fald blødt. Mangler der prisdata, eller er prisstyringen slået fra, falder termostaten tilbage til sit eget skema. Er termostaten offline, gør automatiseringen ingenting. Et smart home, der træffer fjollede beslutninger, når noget går i stykker, er værre end et dumt.

Hvad der blev bygget

Et lille hjemmeautomatiserings-setup med:

  • Home Assistant som virtuel maskine på Proxmox, på en lille hjemmeserver
  • DEVIreg Smart-termostaten parret over MQTT med Mosquitto og en add-on udviklet af fællesskabet
  • Live Nord Pool-spotpriser for prisområde DK2, installeret via HACS
  • Én automatisering, der omsætter den aktuelle pris til et varmetrin og en måltemperatur for gulvet, tjekket hvert 15. minut
  • En hovedkontakt, der giver termostaten tilbage til dens eget skema
  • Et fugtværn og fallbacks for manglende data

Status

Den første test er bevidst aggressiv, og den skal justeres ud fra det, data viser. Nøgletallet er, hvor hurtigt gulvet mister varme ved det lave setpunkt, for det afgør, hvor længe det kan klare sig på den lagrede varme. Kilowatttimer pr. døgn vil vise, om noget af det overhovedet betyder noget.

Én ting står allerede klart: Nord Pool-spotprisen er kun en del af det, strømmen koster. Den udelader nettarif og afgifter, og nettariffen stiger som regel i aftenens spidslast. Den næste test bruger i stedet totalprisen.

Beton er langsomt. Det er hele tricket.

Hvis du kan lide små, meget specifikke problemer, er Enebakken den modsatte ende af smart home-skalaen: et svensk hus helt uden strøm.

ENDA